Hvorfor skal vi have en social værdibank?

Der er i stigende grad en bevægelse i retning af, at samfundets udvikling ikke udelukkende kan måles ved økonomisk vækst som BNP, men også bør handle om trivsel (wellbeing). Samfundsøkonomiske beregninger er afgørende for prioritering og beslutningstagning, men inkluderer sjældent målbare værdier for de sociale konsekvenser af investeringer, herunder påvirkningen af subjektiv trivsel (subjective wellbeing). Dette til trods for et stigende fokus over årene på, at samfundsudviklingen bør bevæge sig i retning af at give dimensioner som subjektiv trivsel en betydelig plads.

I 2013 udgav OECD retningslinjer for måling af subjective wellbeing[1]. Udgivelsen var et svar på anbefalingerne, der kom fra ”The Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress” (CMEPSP), en kommission ledt af Joseph Stiglitz[2]. Kommissionens rapport argumenterede klart for, at vi bør bevæge os ud over BNP, når vi måler samfundets fremskridt og understregede særligt vigtigheden af at måle de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af trivsel. Men på trods af at den akademiske litteratur allerede i 2013 længe havde beskæftiget sig med subjektiv trivsel, fandtes der på daværende tidspunkt ikke en guideline for, hvordan nationale statistiske institutioner og andre relevante aktører skulle arbejde med subjektiv trivsel. OECD-rapporten fra 2013 blev således startskuddet til at skabe mere accepterede og ensartede retningslinjer for at måle og indsamle viden om trivsel og herunder særligt subjektiv trivsel. OECD præsenterede i den forbindelse en flerdimensionel trivselsramme (Well-being framework), hvor subjektiv trivsel var en selvstændig nøgledimension.

Siden 2013 har mange lande bevæget sig i retning af, at lade subjektiv trivsel være en del af de centrale nationale trivsels- og prioriterings-indikatorer. I OECD-rapporten "Subjective well-being measurement: Current practice and new frontiers"[3], fremhæves det, at mere end 70% (27 ud af 38) af OECD-medlemslandene har udviklet nationale initiativer inden for multidimensionel wellbeing, og blandt disse har næsten 90% inkluderet subjektive trivselsindikatorer i deres tilgang. Den mest udbredte er en ”life evaluation” indikator, typisk i form af et spørgsmål om livstilfredshed (LS).

Der ses således en betydelig udvikling af implementeringspolitikker med fokus på trivsel i flere forskellige lande og i internationale organisationer, men denne udvikling mangler i Danmark. Overordnet set er trivselsøkonomi et nyt og voksende felt, der søger at forstå den økonomiske værdi af at fremme trivsel, samt informere politiske beslutninger og interventioner med henblik på at opnå dette mål. Trivselsøkonomi handler blandt andet om at undersøge de økonomiske aspekter af trivsel, og at etablere metoder til at estimere økonomiske (sociale) værdier for forbedring af trivsel eller livskvalitet på tværs af befolkningen eller i bestemte befolkningsgrupper. 

Med Foreningen Open Social Value Bank ønsker vi at rykke ved dette i en dansk kontekst. Vi ønsker at igangsætte en dansk bevægelse i retning af at få trivsel og herunder subjektiv trivsel endnu højere op på den politiske dagsorden. En del af dette handler om at kunne supplere de traditionelle tilgange til økonomisk analyse, af samfundsmæssige investeringer, ved i højere grad at inkludere de direkte menneskelige konsekvenser som følger af vores samfundsinvesteringer. Hvis vi skal blive bedre til at prioritere efter de faktorer, som vi faktisk værdsætter, så kræver det, at vi kan værdisætte dem. Vi tror på, at denne bevægelse er nødvendig, hvis vi skal understøtte, at de mange store samfundsinvesteringer og prioriteringer vi står overfor, skal være bæredygtige, både økonomisk, miljømæssigt og socialt. 

‍