Det er væsentligt at kunne måle menneskers livskvalitet, når man skal vurdere et samfunds fremskridt. Der er nu en udbredt erkendelse af, at måling af subjektiv well-being er en grundlæggende del af måling af livskvalitet, sammen med andre sociale og økonomiske dimensioner. Som en del af det banebrydende projekt Better Life Initiative, der blev lanceret i 2011, med det formål at måle samfundsmæssige fremskridt på tværs af elleve velfærdsdomæner, har OECD udarbejdet metodemæssige anbefalinger i forhold til indsamling og brug af mål for subjective well-being. Ligeledes anvender FN at anvende subjective well-being, målt ved livstilfredshed, som indikator i SDG mål 3 omkring Good health and wellbeing.
Danmark omtales indimellem som et "velfærdsparadis” eller “the fairy tale country", med et udvidet netværk af sammenhængende sociale-, sundheds- og velfærdstjenester. Men måske er der ballade i paradiset. Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil 2017 viste, at 25 procent af danskerne oplevede et højt stressniveau. Sammenlignet med tidligere nationale sundhedsundersøgelser fra 2010, indikerer undersøgelsen fra 2017, at danskernes psykiske helbred var forringet med 3,2 procent, siden 2010. Kritikere hævder, at Danmark er på vej ind i en mental sundhedskrise, og at velfærdssystemet ikke effektivt løser disse udfordringer, hvilket medfører høje menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Et centralt problem, og forskningsmæssigt gab, kan være manglende viden om virkningen af forskellige offentlige tjenester, indsatser og interventioner på det sociale område, omkostningerne forbundet hermed, samt indsigt i alternativomkostninger og andre alternative måder at skabe livskvalitet.
Det fremgår af nedenstående figur, at langt de fleste OECD lande som vi normalt sammenligner os med i Danmark, har indført nationale wellbeing indikatorer mv. Danmark ses imidlertid ikke blandt gruppen af lande som har taget denne type initiativer til sig, ligesom der i skrivende stund, ikke er offentliggjort planer herom fra officielt hold. Dette på trods af, at de øvrige nordiske lande allerede er i gang, med Finland i front. Det kan, set fra et samfundsmæssigt perspektiv, gøre det vanskeligt at følge, analysere og optimere nytten af de projekter som skaber værdi for borgerne og samfundet, ligesom det kan anses som paradoksalt, henset til hvor meget der tales om trivsel i vort samfund og mængden af investeringer, som er italesat at forbedre trivslen, f.eks. for udsatte unge.
Figur 9: 85% af de OECD lande der har et wellbeing measurement framework, anvender subjective wellbeing indikatorer baseret på livstilfredshedsmålet (LS)
En lang række stater, regeringer, kommuner, organisationer og virksomheder indsamler og anvender i dag data på subjective well-being indikatorer, herunder særligt på livstilfredshedsmålet (LS), bl.a. til at informere beslutningsprocesser, politikudvikling, offentlig budgetallokering og evalueringer af investeringer, samt til at monitorere samfundets fremskridt og trends.
På et overordnet statsligt niveau anvendes subjective wellbeing data og social værdisætning til at:
OECD metodisk arbejde om shadow pricing (social værdisætning)
OECD beskriver værdisætning af non-market goods og services som shadow pricing. OECD arbejder med forskellige metoder til at estimere skyggepriser, herunder revealed- og stated preference og subjective shadow pricing, der bygger på livstilfredshedsdata og income equivalent tilgangen - den samme tilgang, der anvendes i OSVB. Det anbefales at anvende subjective shadow pricing som inputs, sammen med traditionelle markedsgoder, i udvikling af og investering i store velfærdsinitiativer.
Med EU-direktivet vedrørende CSRD, herunder de sociale ESRS standarder, forpligtes store virksomheder, børsnoterede SMV’er omfattet af årsregnskabsloven og visse finansielle virksomheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fastsættes af EU.
Figur 10: Oversigt over kommende EU ESRS rapporteringsstandarder
I denne sammenhæng har virksomheder pligt til at tage stilling til og offentliggøre deres sociale bæredygtighed, dvs. både negativ og positiv impact. I denne forbindelse er der behov for rapporteringsstandarder. Subjective wellbeing, livstilfredshed og WELLBYs, kan i denne sammenhæng være brugbare datadrevne og reviderbare elementer i virksomhedernes bæredygtighedsrapporteringer, som i fremtiden vil være at finde i virksomhedens årsregnskab.
Flere større virksomheder viser interesse for denne tænkning, formentlig fordi WELLBY tilgangen tilbyder en relevant måde at sætte tal på sin impact eller værdi af produkter, også for virksomheder. Eksempelvis kan livstilfredshed og alle de sociale situationer som dette mål korrelerer med, være relevante for Novo i forhold til diabetes, overvægt og demens, og i forhold til tab af hørelse for Oticon eller GN Store Nord, som producerer hørerapparater.
Store virksomheder med over 500 ansatte skal rapportere efter CSRD for regnskabsår, der starter i 2024. Rapporteringsforpligtigelsen for de øvrige store virksomheder (virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre af kriterier: Balancesum: 156 mio. kr., nettoomsætning: 313 mio. kr. og antal ansatte: 250) vil gælde for regnskabsåret, der starter i 2025 eller senere. Børsnoterede SMV’er vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsåret, der starter i 2026. Samlet forventes ca. 2.300 danske virksomheder at blive omfattet, herunder også en række finansielle virksomheder.
I Sverige har temaet omkring svenskernes livskvalitet og udvikling af et nationalt wellbeing measurement rammeværk været på den politiske agenda siden 2010. Den svenske regering har iværksat en række initiativer, herunder arbejde i forhold til at bygge bro til EU og OECD tilgange og anbefalinger på området. På denne baggrund igangsatte den svenske regering i 2012 arbejde omkring “Nya mått på välfärd och livskvalitet i samhället”, som omhandler måling af velfærd og livstilfredshed ved brug af subjektive indikatorer. I forlængelse heraf, har Sveriges Statistik, Statistik Byrån (SCB), udarbejdet publikationen “Indikatorer om hållbar utveckling och livskvalitet till budgetarbetet”. Dette har efterfølgende ledt til Regeringskansliets beslutning om at lave et såkaldt “Swedish roadmap for economic sustainable development” , der indbefatter, at statsbudgettet skal komplementeres af 7 wellbeing indikatorer, hvori subjektive livstilfredshedsmål er inkluderet.
Undervejs har man fra svensk side arbejdet for at skabe overensstemmelse med de internationale målinger og metrikker, i forsøget på at redegøre for svenskernes livstilfredshed og hvordan mennesker værdsætter livet i dets helhed, og lavet flere undersøgelser. Livstilfredshedsindikatoren indgår i indikatorsamlinger om livskvalitet fra OECD og EU samt i den svenske undersøgelse om mål for livskvalitet “Får vi det bättre? Om mått på livskvalitet”. Fra 2018 og frem var indikatoren "tilfredshed med livet", ifølge det SCB kernen i EU-SILC, årligt gennemført, hvorved anbefalinger for, hvordan livstilfredshed måles og sammenlignelighed med andre EU-lande realiseres.
Under EU-formandskabet i 2019, var Finlands fokus på sundheds- og socialsektoren og på vigtigheden af omstillingen af den europæiske union til en "Economy of wellbeing".
Finlands mål under formandskabet var at stimulere en åben europæisk debat om "Economy of wellbeing" og forbedre forståelsen på politisk niveau af, at velfærd er en forudsætning for økonomisk vækst og social og økonomisk stabilitet, samtidig med at økonomisk vækst skaber flere muligheder for at forbedre velfærden i befolkningen og at få Rådet for EU til at vedtage konklusioner om "Economy of wellbeing". Disse omfatter anbefalinger til foranstaltninger, som EU-medlemsstaterne og EU-Kommissionen skal træffe.
Under det seneste finske EU-formandskab blev følgende anbefalinger tiltrådt og EU-council opfordrer medlemsstater til, at:
Finland kørte Europas første nationale, statsstøttede basisindkomsteksperiment.
Finlands to-årige ordning, som kørte i 2017 og 2018 og tiltrak udbredt international interesse, betalte 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse over hele landet en almindelig månedlig indkomst på €560 (£490), uden forpligtelse til at søge job og uden reduktion i deres betaling, hvis de accepterede et.
Formålet primært var at se, om en garanteret indkomst, kunne tilskynde folk til at tage ofte lavtlønnet eller midlertidigt arbejde uden frygt for at miste ydelser, var ordningen strengt taget ikke en universel grundindkomstprøve, fordi modtagerne kom fra en begrænset gruppe og udbetalingerne var ikke nok til at leve for.
Universal Basic Income (UBI) piloten førte til, at folk byggede startups og forblev 'produktive', i stedet for passive forbrugere. At garantere basale fornødenheder handler ikke om at ’ikke fungere’ - det frigør tid for folk til at forfølge det, de holder af.
"Basisindkomstmodtagerne var mere tilfredse med deres liv og oplevede mindre psykisk belastning end kontrolgruppen," konkluderede undersøgelsen, som er lavet af forskere ved Helsinki Universitet. "De havde også en mere positiv opfattelse af deres økonomiske velfærd."
Forskerne bemærkede også en mild positiv effekt på beskæftigelsen, især i visse kategorier, såsom familier med børn, og tilføjede, at deltagerne også havde en tendens til at score bedre på andre mål for velvære, herunder større følelse af selvstændighed, økonomisk sikkerhed og tillid til fremtiden.
Mange af de lande, som er længst fremme i arbejdet med at integrere subjective wellbeing metrics og social værdisætning i deres offentlige systemer, har sat politisk vedtagne samfundsmæssige mål for udviklingen af wellbeing i samfundet.
Et godt eksempel på dette er UK, hvor hvidbogen “Leveling Up” er en strategi der har til formål at udjævne ulighed i UK, ved at give lige muligheder for alle mennesker, uanset hvem de er og hvor de bor. Dette mål skal nås gennem 12 overordnede missioner, hvoraf den ene (mission 8) er at forbedre trivslen:
”Inden 2030 vil wellbeing have forbedret sig på alle områder af Storbritannien, kløften mellem de områder som top-præsterer og andre mindre godt præsterende områder vil være lukket".
En anden tendens eller måde, hvorpå disse subjektive indikatorer anvendes af regeringer, er i design, vurdering og evaluering af politik. UK Green Book er designet til at give politiske beslutningstagere teknisk vejledning om god praksis i forbindelse med politikudformning. Green Book indeholder eksempler på, hvordan subjective wellbeing kan anvendes som et middel til en langsigtet vurdering og estimering af sociale ulemper og fordele ved et program, og til at guide om metoder til at værdiansætte ikke-markedsgoder og konkret værdisætning af sociale forandringer. Green Book, og dens medfølgende tekniske bilag, omfatter eksplicitte anbefalinger til, hvordan og hvornår man skal bruge både cost-benefit analyser (CBA) og cost-effectiveness analyser (CEA). Ligeledes dækker The Magenta Book, en relateret publikation til politik evaluering, også CBA og CEA som metoder til at vurdere en politiks 'value-for-money'.
UK HM Treasury Green Book
Det britiske finansministerium lancerede i 2020 den første Green Book: Central government guidance on appraisal and evaluation, og har hvert år lanceret en ny version. Green Book hjælper embedsmænd med at rådgive beslutningstagere om, hvordan man opnår et specifikt politisk mål og maksimerer social værdi, samt opstiller en stringent, men pragmatisk tilgang til at afveje omkostninger og fordele. Dette er afgørende for at designe interventioner, der maksimerer leveringen af økonomisk, socialt og miljømæssigt afkast til det britiske samfund, for hvert pund af offentlige midler, der bruges.
Derudover har de i 2021 publiceret Valuation of Wellbeing Supplementary Guidance to the Green Book som skitserer hvordan og hvor trivsel/wellbeing bør overvejes i de relevante dele af Green Book-metoden, med et overblik over de vigtigste resultater fra den aktuelle litteratur. Den indeholder en oversigt over, hvordan evidens på wellbeing kan informere de strategiske stadier af politikudformning, såvel som "trin for trin"-vejledning til analytikere om, hvordan wellbeing impacts kan vurderes, og, i tilfælde hvor evidensen tillader det, monetarisere wellbeing og inkludere det i cost-benefit-analysen. Den indeholder også vejledning om, hvordan man kan inkludere trivsel i monitorering og evaluering i overensstemmelse med kravene i Green Book.
A Guide to Social Return on Investment
I 2009 publicerede UK Cabinet Office, tilsvarende det danske statsministerium, A Guide to Social Return on Investment, til alle der var interesserede i at måle, administrere og redegøre for social værdi eller social impact. Det primære formål var at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af social værdi blandt den private og offentlige sektor. Ligeledes var det at bygge bro mellem civilsamfundsaktører, der arbejder for at skabe værdi, offentlige myndigheder der udbyder og og investerer i aktiviteter og investorer der ønsker at se investeringer gøre en forskel. Dette forudsætter standardisering i begreber og metoder, hvilket A guide to SROI bringer. Senere er der i 2012 publiceret en opdateret Guide to Social Return On Investment - læsevenlig version.
UK Social Value Act
I 2012 vedtog UK government Public Services (Social Value) Act 2012, også kendt som Social Value Act. Social value act pålægger alle i den offentlige sektor og deres leverandører at, foruden at se på den finansielle værdi af kontrakt, redegøre for, hvordan deres indkøb har en påvirkning på wellbeing.
I 2020 vedtog man Procurement Policy Note 06/20, der er en udvidelse af social value act, hvor der i offentlige udbud ikke kun skal redegøres for hvordan et udbud kan påvirke wellbeing, men vedlægges en plan for at evaluere den sociale værdi af en kontrakt. Man er gået fra redegørelse/overvejelse til evaluering.
I Procurement Policy note 06 understreges det, at: “it is the quality of what is being offered that will count in the evaluation, not the quantity”.
Procurement Policy note 06/20 indeholder standard materiale for hvordan offentlige indkøbere og leverandører kan se hvilke politiske temaer de kan understøtte, samt hvilke sociale outcomes der tilhører temaerne, og sidst hvilke succeskriterier der skal leveres og dokumenteres.
Procurement Policy note beskriver, at wellbeing skal vægte mindst 10 % i forbindelse med udbud, og at en højere vægtning kan anvendes, hvis det findes hensigtsmæssigt, herunder f.eks. i forbindelse med en kommunes indkøb af sociale indsatser eller services. I praksis har været anvendt vægtning af wellbeing scores, f.eks. relateret til unge hjemløse, på op til 25%, for at sikre, at leverance af sociale resultater og forandringer, og kvaliteten heraf, får en central plads i indkøbsprocessen og som en differentierende faktor i tilbudsevalueringen.
Social Value Bank UK
I 2014 udviklede HACT, Simetrica-Jacobs, Social Value Bank UK og 50 housing organisationer The Social Value Bank UK. Deres sociale værdi-beregner har udviklet sig gennem tre faser:
Fase 1: udvikling af Social Value Bank UK med et bredere sæt af wellbeing værdier, et nyt sæt økonomiske værdier og et nyt sæt miljøværdier. Ved at samle disse forskellige metoder, vil de sikre at de er sammenhængende, robuste og undgår dobbelttælling, så sociale boligorganisationer kan anvende sociale værdimålinger på tværs af deres virksomhed med tillid.
Fase 2: udvikling af værktøjer til at bruge den britiske Social Value Bank. Disse vil gøre det muligt for sociale organisationer at anvende sociale værdimålinger på tværs af deres virksomheder, hvad enten det er i formueforvaltning og investering, ESG-rapportering eller regulering og værdi for pengene.
Fase 3: Anvendelse af UK Social Value Bank til housing. Ved at udvikle deres tilgang til social værdi vil HACT udvikle en række tjenester til sociale boligorganisationer, herunder social værdisikring, social værdirevision og certificering, benchmarking af social værdi og social værdi innovation.
Which?
Which? er en non-profit organisation i UK der arbejder for beskyttelse af forbrugere. Sammen med SImetrica Jacobs, har de analyseret hvordan scams og bedrageri påvirker wellbeing (livstilfredshed), og efterfølgende estimeret den samlede impact cost af scams. Scams og bedrageri er et stort problem i UK. Fra 2019-20 blev der rapporteret 3,7 mio. sager, hvilket gør bedrageri til den mest hyppige form for kriminalitet i UK.
Den gennemsnitlige impact omkostning blev estimeret til GBP 2509 per offer, hvilket overstiger det gennemsnitlige faktiske økonomiske tab per scam. Det årlige wellbeing tab estimeres til GBP 9,3 mia om året.
Formålet med analysen var at vende den politiske opfattelse af denne type kriminalitet, der tidligere opfattes som ”low-priority” og ”offerløst”, og sikre at forebyggelse og proaktive tilgange kan prioriteres på dette område, fordi skaden er langt større end først antaget.
Holland har implementeret politikker, der har til formål at forbedre borgernes wellbeing understøttet af en bred vifte af wellbeing indikatorer, der går ud over objektive økonomiske. Nogle vigtige politikområder og indikatorer omfatter:
Figur 11: Wellbeing Overview (Hollands Statistik)
Hvad angår specifikke trivselsindikatorer, tager Holland, ligesom størstedelen af de OECD-lande der anvender en wellbeing tilgang, en række faktorer i betragtning. Disse omfatter:
Livstilfredshed er inkluderet som en af Frankrigs tolv New Wealth Indicators, hvor hver indikator blev valgt som en del af en offentlig høringsproces. Under lovgivningen fra 2015, får Statsministeriet herefter til opgave at udarbejde en årlig rapport, der viser tendenser i hver foranstaltning og hvilke politiske reformer der påvirker indikatorerne, som forelægges for parlamentet.
Italien var det første OECD-land til at integrere wellbeing framework i deres budgetproces, med indførelse af en ny lov i 2016, der foreskriver, at wellbeingindikatorer bør indgå i en rapport udarbejdet af Økonomi- og Finansministeriet (DEF indikatorer), der skal forelægges for begge parlamenter ved begyndelsen af årlige budgetcyklus. DEF bruges derefter til at måle og forudsige politiske konsekvenser for en række resultater.
På arbejdsmarkedsområdet har man i Slovenien anvendt OECD's anbefaling til subjective wellbeing valuation; equivalent income approach (subjective shadow pricing) baseret på livstilfredshedsmålet som en proxy for samlet nytte, til at evaluere impact af forskellige arbejdsmarkedspolitiske reformer, og de sociale tab og gevinster forbundet hermed. Resultater af policy-evalueringen viste, at beskæftigelse, altså det at have et job, var en stærkere determinant for velfærd end indkomst, hvilket underbygger vigtigheden af beskæftigelse for menneskers well-being. Resultaterne viste også betydningen af strukturelle reformers virkning relateret til husholdningers- og boligers indflydelse på wellbeing. Selvom nogle politikker, f.eks. reduceret virksomhedsbeskatning eller øget boligbeskatning, påvirker BNP eller det offentlige budget positivt, så har de en negativ indvirkning på wellbeing (welfare), og dette kan således medtages i det samlede beslutningsgrundlag for design, beslutning og implementering af en politik eller reform.
Irland har udgivet en række arbejdspapirer vedrørende landets nye multidimensionelle wellbeing framework (2. rapport udgivet i 2022, se Government of Ireland, 2022), der skitserer, hvordan wellbeing frameworket i fremtiden kan bruges til at informere politikudformning og budgetlægningsprocesser. I Irlands tilgang er subjektiv wellbeing et af mange velvære domæner, og er ikke tildelt en bestemt status eller centralitet.
Skotland er, sammen med Island og New Zealand, bag initiativet Wellbeing Economy Governments (WeGo), som blev lanceret i 2018. Projektet var inspireret af Wellbeing Economy Alliance (WeAll). Wellbeing Economy Governments (WEGo) er et initiativ, hvor medlemslandene arbejder sammen for at forstå nøgleprioriteterne for en wellbeing economy. Gruppen muliggør engagement, læring og samarbejde på tværs af regeringer, for at bruge eksperternes råd, og uddybe deres forståelse af at levere en wellbeing economy for borgere og miljø.
Gruppen blev formelt lanceret på OECD's World Forum i Sydkorea i 2018. Dette omfattede deltagelse af højtstående embedsmænd fra regeringerne i Skotland, Island og New Zealand, sammen med professor Joseph Stiglitz, medlem af vores tidligere Council of Economic Advisers og formand for OECD's højniveaugruppe om måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt.
Medlemskabet af gruppen er vokset organisk siden lanceringen i 2018, og involverer i øjeblikket regeringerne i Skotland, Island, New Zealand, Wales og Finland, hvor Canada deltager aktivt.
Mål
Policy Lab
Economic Policy Labs er en platform, hvorigennem embedsmænd fra de respektive regeringer kan dele erfaringer og ekspertise. De udgør et forum for embedsmænd, til at engagere sig i praktisk udveksling om specifikke politiske områder af fælles interesse, i stræben efter forbedret wellbeing og velfærd for nuværende og fremtidige generationer.
New Zealand har været et af de ledende lande i forhold til udforskning af wellbeingforanstaltninger, og i 2019 præsenterede de verdens første "wellbeing budget". Denne sigter mod at forbedre ikke kun økonomiske indikatorer, men også borgernes wellbeing, herunder med brug af livstilfredshedsmålene og værdisætning, der metodisk ligner WELLBY-metoden som UK Green Book og danske OSVB bygger på. Det new zealandske finansministerium har udarbejdet værktøjer og guides til Cost Benefit Analyser på tværs af regeringens områder, gennem den standardiserede CBAx Impacts Database og vejledningsdokumentation.
Australien er ligeledes et af de førende lande i forhold til udforskning, måling og anvendelse af subjektive wellbeing data, hvilket er forankret i Australiens Institute of Health and Welfare. De har kortlagt forskellige welfare indikatorer, hvori subjective wellbeing fremgår, samt forskellige determinants of wellbeing, der omfatter social connection, safety, social cohesion og environment.
I 2021 lancerede Australiens Institute of Health and Welfare Australia’s welfare 2021: data insights, hvori der indgår data for subjective wellbeing. De fandt blandt andet, at mentalt helbred havde en højere påvirkning på livstilfredshed end fysisk helbred. Af rapporten fremgår det, at man systematisk har målt på livstilfredshed siden 2001 (se figur nedenfor), hvilket vidner om, at subjective wellbeing-metoden har en fremtrædende rolle i Australiens velfærdspolitik. Man kan tillige downloade et frit tilgængeligt excelark med adgang til samtlige wellbeing data.
I 2023 lancerede den australske regering Measuring what matters statement, som er startskuddet til at udarbejde Australiens første nationale wellbeing framework. Frameworket indeholder 50 indikatorer, der monitoreres på 5 wellbeing temaer: Healthy, Secure, Sustainable, Cohesive and Prosperous.
Det japanske cabinet office har oprettet et råd bestående af relevante ministerier og styrelser, der arbejder med emnet “multidimensionel wellbeing”, for bedre at koordinere deres aktiviteter, herunder udvikling af nøgle præstationsindikatorer for trivselsinitiativer. Cabinet Office har udviklet et wellbeing dashboard, hvor subjective wellbeing har en fremtrædende rolle.
I forlængelse af begivenhederne forbundet med det Arabiske Forår i 2010/2011, oprettede UAE i 2016 et wellbeing- og happiness ministerium, hvis formål er at gennemgå og evaluere planer, programmer og policies, der sikrer, at UAE opnår mere wellbeing og lykke i samfundet.
The Quality of Life Framework i Canada skal måle “what matters most to Canadians”, og hjælpe med evidensbaserede livskvalitetsindikatorer i budget- og beslutningsprocesser på et føderalt niveau. Livstilfredshedsmålet og indikatorer for “one´s life has a meaning”, bruges som tværgående indikatorer i det ovennævnte wellbeing measurement framework. Hensigten er, at rammeværket skal kunne vise, hvordan de offentlige budgetter påvirker “prosperity, health, environment, society and good governance”. Udviklingen af rammeværket blev ledt af Department of Finance Canada og blev udviklet i 2020/2021.
1: OECD "How's Life? 2020 : Measuring Well-being", section 8
2: OECD (2023) "Measuring Well-being and Progress: Well-being Research"
3: Sundhedsministeriet (2017), "Den Nationale Sundhedsprofil", pp. 16-26
5: OECD (2023), Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers, p. 20.
6: OECD (2023), Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers, p. 19-20
7: Erhvervsstyrelsen (2022), CSRD og europæiske bæredygtighedsstandarder
8: Deloitte & Impactly ESG impact roundtable (2023)
9: Regeringskanseliet (2012), Sverige, nya-matt-pa-valfard-och-livskvalitet-i-samhallet (regeringen.se)
12: Regeringskanseliet, Sverige, (2015), "Får vi det bättre? Om mått på livskvalitet"
14: General Secretariat of the Council (2019): The Economy of Wellbeing Council Conclusions
15: McKinsey & Company (2020): "An experiment to inform universal basic income"
17: “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 30D (OECD, 2023).
18: https://www.gov.uk/government/publications/the-magenta-book
20: https://www.gov.uk/government/publications/green-book-supplementary-guidance-wellbeing
21: Public Services (Social Value) Act 2012
22: Procurement Policy Note 06/20
23: HACT, UK Social Value Bank
25: Statistics Netherlands, CBS (2021), "Monitorof Well-being& the SustainableDevelopment Goals"
28: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 29-30.
29: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 29-30.
30: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 19-20.
31: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 30-31.
32: Wellbeing Economy Alliance, "For an economy in service of life"
33: Wellbeing Economy Alliance, "Wellbeing Economy Governments (WEGO)"
34: The 6th OECD World Forum (2018): "The Future of Well-being", Incheon, Korea
35: Scottish Government, Wellbeing Economy Goverments (WeGo)
36: The New Zealand Treasury, 2022/41
37: Australian government, "Australia’s welfare 2021 data insights"
38: Australian Government (2023)"Measuring What Matters - Australia’s First Wellbeing Framework"'
39: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 29-30
40: AUE Government "National Programme for Happiness and Wellbeing".
41: Statistics Canada, "About the Quality of Life Framework for Canada"
42: OECD (2023), “Subjective Well-being Measurement: Current Practice and New Frontiers”,p. 18-20.
.svg){kind=icon}